Logo champagnenovicen

Champagnesmagninger i Vendsyssel

Direkte fra champagnekælderen hjem i din stue

Champagne - det nye "sort"

Efterspørgslen på champagne er steget de seneste år, og i dag er det ikke kun forbeholdt luksus eller det finere borgerskab. Champagne er blevet mere tilgængeligt for  alle, og er ikke kun noget man drikker nytårsaften. Mange er nysgerrige på, hvad champagne egentlig er, og hvad der adskiller det fra andre mousserende vine.

Hvad betyder grand cru? Hvad er en blanc de blancs? Og hvorfor står der egentlig Brut på flaskerne?

Har du spørgsmål, men ikke mod på at holde en smagning selv, forstår jeg det virkelig godt. Udbuddet i butikkerne kan være begrænset, priserne høje, og det kan være svært at vælge når man ikke ved hvad man kan lide.

Jeg tilbyder hjælp til at gøre din champagnesmagning både hyggelig, sjov og lærerig. Derudover kan du købe champagne til enhver lejlighed – om det er en enkelt flaske eller en hel kasse.

Bagom Champagnenovicen

Mit navn er Vibeke, og jeg er kvinden bag Champagnenovicen. Jeg bor i Hjørring og driver Champagnenovicen ved siden af mit “voksen-job” som sygeplejerske i Hjørring Kommune.

Champagne fylder en stor del af min fritid – både når det gælder smagning, samtaler, læsning og nørdning af champagneviden. Det er min store passion, som jeg deler med glæde – måske også med en smule irritation for dem omkring mig.

Navnet Champagnenovicen valgte jeg med ydmyghed. Selvom jeg ved meget om champagne, ved jeg ikke alt, og jo mere jeg lærer, jo mere opdager jeg, at jeg ikke ved. Rejsen er uendelig, og derfor kalder jeg mig selv for novice.

Jeg har ikke en butik, men et vinrum i Vinkælderen på Strømgade 1 i Hjørring. Der er ikke faste åbningstider, men jeg åbner gerne efter aftale. Kontakt mig, og jeg sender gerne en liste med udvalg og priser.